Havre – Nordeuropas hjørnesten

Den fine havre med sine små bjælder hedder på latin, Avena sativa, og den fik sin udbredelse i Mellemøsten for mere end 4000 år siden. Navnet er sammensat af avena, som er slægtsnavnet på alle havreplanter, mens efternavnet sativa betyder ”dyrket”. I sin grundform er den, ligesom de andre kornsorter hvede, rug og byg, en græsart som vi mennesker gennem flere tusind år har forædlet til den plante vi kender i dag – i havrens tilfælde er det formentlig en forædlet form af flyvehavre.

Havren tolererer imidlertid de til tider kolde og våde somre vi har i Nordeuropa bedre end de andre kornsorter. Heri skal vi sandsynligvis også finde forklaringen på, hvorfor kornsorten, før den store industrialisering af landbruget, stod for op imod 1/6 af det dyrkede landbrugsareal. I dag er vi slet ikke i nærheden af samme areal som dengang. Det kan skyldes flere ting. Men hvor vi i dag mæsker os i havregrynspandekager, havregrød mv, så blev den tidligere hovedsageligt brugt til at fodre husdyr, i særdeleshed heste. Med industrialiseringen blev dyrene mindre nødvendige i landbruget, og her skal én af årsagerne til at kornsorten i dag ikke dyrkes i samme målestok nok findes.