FRI FRAGT VED KØB AF MERE END 1 PRODUKT | HURTIG LEVERING | MÆNGDERABAT
FERMENTIERTE KRÄUTEREXTRAKTE - FÜR IHR TÄGLICHES WOHLBEFINDEN - SEIT 1959

Viden om

Havre – Nordeuropas hjørnesten

Havre – Nordeuropas hjørnesten

Havre har længe været brugt som en værdifuld spise, grundet sit nærende og mættende indhold. Men kornsorten kan så meget mere end det. Havre bidrager nemlig bl.a. til fordøjelsen og så kan den også virke afslappende. 

Hvor kommer havre fra?

Den fine havre med sine små bjælder hedder på latin, Avena sativa, og den fik sin udbredelse i Mellemøsten for mere end 4000 år siden. Navnet er sammensat af avena, som er slægtsnavnet på alle havreplanter, mens efternavnet sativa betyder ”dyrket”. I sin grundform er den, ligesom de andre kornsorter hvede, rug og byg, en græsart som vi mennesker gennem flere tusind år har forædlet til den plante vi kender i dag – i havrens tilfælde er det formentlig en forædlet form af flyvehavre.

Havren tolererer imidlertid de til tider kolde og våde somre vi har i Nordeuropa bedre end de andre kornsorter. Heri skal vi sandsynligvis også finde forklaringen på, hvorfor kornsorten, før den store industrialisering af landbruget, stod for op imod 1/6 af det dyrkede landbrugsareal. I dag er vi slet ikke i nærheden af samme areal som dengang. Det kan skyldes flere ting. Men hvor vi i dag mæsker os i havregrynspandekager, havregrød mv, så blev den tidligere hovedsageligt brugt til at fodre husdyr, i særdeleshed heste. Med industrialiseringen blev dyrene mindre nødvendige i landbruget, og her skal én af årsagerne til at kornsorten i dag ikke dyrkes i samme målestok nok findes.  

Havre, godt for fordøjelsen

Havren har dog i mange kulturer været anvendt som en værdifuld spise, der gjorde folk mætte. Men udover at regulere appetitten, så man hverken spiser for meget eller for lidt, kan den hjælpe med at normalisere tarmkanalens funktion1. Det gør den ved bl.a. at fremme kroppens fordøjelse, og undervejs fra mavesækken og ned gennem tarmene kan den støtte udskillelsen af fordøjelsessekreter2, så vi har lettere ved at give slip på de affaldsstoffer, vi producerer, når vi skal fordøje vores mad.

Et gammeldaws siddebad erstattet af viden om fordøjelsen?

I gamle dage var det ikke ualmindeligt at lave siddebade med havre for at hjælpe på diverse skavanker i blære og underliv. Den moderne kvinde giver sig måske ikke tid til denne lidt omstændelige metode, men måske kan indholdet af den næringsrige havre alligevel virke for kvinder, når man skaber nogle gode betingelser i fordøjelseskanalen. For en god og virksom fordøjelse kan hjælpe kroppen med bedre at udnytte vitaminer og mineraler fra vores mad. Fra gammel tid har man set havren som en nærende spise, som ikke kun virker på fordøjelsen, men derigennem også påvirker de øvrige organsystemer gunstigt -som eksempelvis huden3. Og det er alt andet lige lettere at have det godt på alle planer, hvis kroppen får tilført den rette mængde af næringsstoffer. Hverken mere eller mindre. At vi i dag også ved, at immunsystemet i høj grad er afhængigt af en sund fordøjelse, gør det meget lettere at forstå, hvilken betydning havre har på vores krop.

Forny dine hudceller indefra

Havremel kan bruges til at skrubbe gamle hudceller af kroppen, men I dag har vi måske i modsætning til tidligere, i lige så høj grad fokus på de ting vi kommer indenbords som dem vi smører udenpå. Her kan havren med sit indhold af forskellige aktive plantestoffer, vitaminer og mineraler også virke gunstigt på forskellige hudproblemer indefra3. Og måske er det havrens gunstige virkning på fordøjelsen, der indirekte hjælper med at forbedre den generelle sundhed og udseende af huden. Det ved vi ikke, men spis gerne havregryn hver dag, absolut uden sukker, men sød med lidt frisk frugt og brug mandeldrik eller havredrik, hvis du har svært ved at fordøje komælk.

Vil du vide mere om kroppens forsvarssystem, så læs med her.

REGOMUN, 0,4 liter – ØKO
REGOMEO, 3 liter – ØKO
-22%
499,00 kr.

REGOMEO, 3 liter – ØKO

REGOBONE, 2 liter – ØKO
Anprisninger
  1. Havre bidrager til en normal fordøjelse. (ID:2230)
  2. Havre understøtter udskillelsen fra fordøjelseskirtlerne (ID: 2398)
  3. Havre bidrager til vedligeholdelsen af sund hud. (ID:2229)