FRI FRAGT VED KØB AF MERE END 1 PRODUKT | HURTIG LEVERING | MÆNGDERABAT
FERMENTIERTE KRÄUTEREXTRAKTE - FÜR IHR TÄGLICHES WOHLBEFINDEN - SEIT 1959

Viden om

Hvordan fungerer immunforsvaret?

Hvordan fungerer immunforsvaret?

Immunforsvaret er en forsvarsmekanisme, der beskytter menneskekroppen mod fx virus og bakterier. Det aktiveres i en række organer og celler som på den ene eller anden måde, spiller en rolle i immunsystemet. Helt op til 80 % af forsvaret skal vi dog finde i tarmene. 

Hvad er immunforsvaret?

Det menneskelige forsvarssystem mod virus, bakterier og andre mikroorganismer kaldes immunforsvaret og er aktiveret i en lang række organer og celler, som er konstant på arbejde. En menneskekrop på 37 grader, er nemlig i mange mikrobers øjne et ideelt sted at slå sig ned, og derfor bombarderes kroppen hele tiden. Men immunsystemet spiller også en rolle ved fx betændelse o.l. som ikke nødvendigvis skyldes mikroorganismer og bakterier. Immunforsvaret holder derfor aldrig fri.

Inden fremmedlegemer kan komme ind i kroppen, skal de dog forbi en række andre forsvarsmekanismer. Først og fremmest er vores hud tæt og vandskyende, så bakterier og vira kan kun komme ind hvis vi har rifter og sår. For det andet, har vores slimhinder i hals, lunger og næse antistoffer og små hår, som gør det nemt at hoste ting ud igen. For det tredje opløses fremmedlegemer, indtaget gennem kosten, i mavesyren. Og sidst men ikke mindst, så indeholder kropsvæsker såsom spyt og tårer en række enzymer, som gør infektion mindre sandsynlig.

  

Op imod 80% af immunforsvaret befinder sig dog i tarmene. Det er her, at de immunceller som senere skal finde og angribe udefrakommende organismer trænes til at genkende vores egne menneskeceller fra potentielt farlige bakterier.

Hvordan fungerer immunforsvaret?

Skulle det ske, at noget slipper forbi de forsvarsværn som kroppen har, vil det blive mødt af det som kaldes komplementsystemet. Komplementsystemet består af en række proteiner, som flyder rundt i blodet, og advarer resten af immunforsvaret om at ”her er noget farligt”. Det gør de ved at markere dem, så de bliver mere tydelige for de makrofager (en type hvide blodlegemer), som er essentielle i kroppens forsvar, da de angriber og nedbryder mikroorganismerne.

Immunsystemet kan også reagere ved at hæve kropstemperaturen, det er derfor vi får feber når vi bliver syge. Alene det, at kropstemperaturen hæves en smule, fra de 37 grader, kan være nok til at slå den uønskede mikrobe ned.

Hvad sker der når immunsystemet ikke fungerer?

Som i ethvert andet system, kan der ske fejl i immunsystemet. Det kan bl.a. resultere i en række gener og sygdomme.  Ved allergier får vi fx løbende næse og røde øjne. Disse gener opstår fordi immunforsvaret, pludseligt opfatter harmløse stoffer som værende potentielt farlige og går i gang med bekæmpelsen.

Der kan også opstå det som kaldes autoimmune sygdomme. I stedet for at angribe udefrakommende stoffer angriber immunsystemet her kroppens egne celler og væv. Eksempler herpå kan fx være leddegigt og cøliaki.

Kan immunforsvaret styrkes?

Som det fremgår, er immunforsvaret en kompleks størrelse der stimuleres af mange forhold. Det er som udgangspunkt vigtigt at føre en sund livsstil, med fokus på en stærk krop der får tilført de rette mængder vitaminer og mineraler som man kan få via kosten eller kosttilskud. Vitaminer som fx A, B12, C og D bidrager alle til et normalt fungerende immunforsvar.

Vores mentale helbred spiller også en vigtig rolle for vores immunforsvar. Er vi stressede og får vi ikke den nødvendige søvn, så restituerer vores krop ikke som den skal (en voksen skal som tommelfingerregel have 7 timers søvn/nat). Mens vi sover, udfører kroppen nemlig en række vigtige opgaver som bl.a. at producere en række stoffer og hormoner som er vigtige i bekæmpelsen af uønskede mikroorganismer. Får man ikke den nødvendige søvn, får kroppen ikke mulighed for at udfører disse vigtige opgaver.

Der findes samtidig en række urter som kan bidrage til immunsystemet – herunder bl.a. drogen echinacea (purpur solhat) som bidrager til et normalt fungerende immunsystem, og oregano som understøtter normalt fungerende luftveje.

Størstedelen af immunforsvaret sidder i tarmene

Vores tarme måler, hos en voksen, ca. 8 meter og indeholder omkring 4-500 forskellige arter af tarmbakterier som samlet udgør over hundrede trillioner bakterier i alt med en vægt på ca. 2 kg.  Derudover findes svampesporer og virus i tarmene.

Omkring 70-80% af vores immunforsvaret findes i tarmene, hvorfor det kan være fordelagtigt at skabe så gode betingelser som muligt for en sund tarmflora. Det kan man bl.a. gøre ved at sikre en overvækst af de gode tarmbakterier, som bl.a. kan tilføres via probiotika, som indeholder levende mikroorganismer – ofte mælkesyrebakterier. Mælkesyrebakterier kan også tilføres ved indtagelse af eksempelvis fermenteret mad.

Når man taler probiotika er det samtidig relevant at tale om præbiotika. Da præbiotika er det som probiotika lever af i tarmen. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt hvad man spiser ift. at der sikrer overlevelse og overvækst af probiotika og de gavnlige tarmbakterier. Præbiotika er ikke-fordøjelige kulhydrater som er naturligt til stede i en række frugter, grøntsager og korn. Her kan fx nævnes julesalat, jordskokker, rucola, mælkebøtte og havre.

REGOMUN – Til immunforsvaret

REGOMUN består af en unik sammensætning af økologiske urter og planter, alle dyrket på Fyn; echinacea, oregano, havre, citronmelisse og mælkebøtte. Echinacea bidrager til et normalt fungerende immunforsvar, og er beroligende for hals og svælg1 2. Echinacea er en af de mest veldokumenterede og anerkendte urter anvendt specielt til immunforsvaret. Oregano understøtter normalt fungerende luftveje3. Havre bidrager til at modstå mental og fysisk træthed4 og bidrager sammen med mælkebøtte til en normal mave-tarm funktion5 6. Fermenteret mælkebøtte indeholder både præ- & probiotika. Citronmelisse bidrager til en sund søvn og fysisk velvære7.
REGOMUN, 0,4 liter – ØKO
REGOMEO, 3 liter – ØKO
-22%
499,00 kr.

REGOMEO, 3 liter – ØKO

REGOBONE, 2 liter – ØKO
Anprisninger
  1. Echinacea bidrager til et normalt fungerende immunforsvar (ID: 2366)
  2. Echinacea er beroligende for hals, svælg og stemmebånd (ID:4032)
  3. Oregano understøtter normalt fungerende luftveje (ID: 2469)
  4. Havre bidrager til at modstå mental og fysisk træthed (ID: 2232)
  5. Havre bidrager til en normal mave-tarm funktion (ID 2230).
  6. Mælkebøtte bidrager til mave-tarmsystemets velbefindende pga. den præbiotiske effekt (ID: 4315).
  7. Citronmelisse hjælper med at bevare et positivt humør og en sund søvn (ID: 2085)