Mælkebøttens gule fjæs
-
By Herrens Mark
Der er få urter, der er så velkendte som mælkebøtten. Dens tidlige blomstring karakteristiske frøstand, og evne til at være alle vegne har været med til at gøre det til en urt alle, ung som gammel, har en mening om.
Værd at vide om plantemonografier
Er du glad for planter og al den viden, man kan finde, er du måske stødt på en plantemonografi. Det er en beskrivelse af en plante: om hvor den trives bedst, hvordan den ser ud også helt ned i meget detaljeret beskrivelse, så man med den botaniske bog i hånden kan gå ud og sanke urter. Andre plantemonografier beskriver allermest, om planten kan anvendes som en fødevare, eller om den i større mængder kan være giftig for mennesker og dyr.
Monografierne er samlet af botanikere og andre specialister udi planter, og du kan finde monografier, der beskriver alt fra A-Å om en plante eller blot de egenskaber, der er vigtige for vores kroppe.
Den grønne græsplænes værste fjende
Mælkebøtten (taraxacum officinale) er et fint eksempel på en plante, der ret så nøje er beskrevet i især europæiske monografier, da den jo har det med at stikke sit gule fjæs op overalt. Den skal kun bruge lidt bar jord, og den har dermed været til gene for mangen en haveelsker. Den kan klare sig med ganske lidt jord, og de små frø, som bliver blæst afsted med vinden, kan finde fodfæste næsten overalt. Mælkebøtten har derfor på disse breddegrader fået et noget blakket ry. Som resultat har den fået flere end 100 forskellige navne, som fx fandens mælkebøtte. Andre navne, som fx vorherres solblomst sætter den dog i et noget pænere lys. Så, at onde tunger taler dårligt om mælkebøtten er en skam.
Mælkebøttens vitaminer og mineraler
For kigger man på indholdet af planten, er det ikke så underligt, at den i andre verdensdele til alle tider har været så populær. I de grønne blade, er der rigeligt med vitaminer og mineraler, fx kalium, som vi har brug for til alle vores celler, og som vi let får for lidt af, hvis vi skaber ubalancer, når vi salter vores mad. For netop salt, som i fagsprog kaldes natrium, skal sammen med kalium sørge for, at alle vores celler kan opretholde en god spændingstilstand mellem det indre og det ydre af cellen.
Derfor er mælkebøtte god for fordøjelsen
Mælkebøtten er også kendt for sit bidrag til at vedligeholde en god fordøjelse1, og det gør den ved allerede i mavesækken at bidrage til, at vi har den rette surhedsgrad, så vi kan nedbryde vores mad til de små partikler, der skal optages nede i tarmen. Mælkebøtten er nemlig en bitter urt, som med andre ord, indeholder bitterstoffer. De er interessante, da de allerede i det de rammer tungen, er med til at stimulere udskillelse af galde, og får leveren til at producere mere af det. Galde er bl.a. nødvendigt for at vi kan nedbryde fedt i den mad vi spiser. Kigger man i monografierne, er det især rødderne der ejer denne evne til at støtte leverens og galdens funktioner.
Du kan læse mere om mavesyren og fordøjelsen her. Og mere om leverens funktioner finder du her.
REGOMUN, 0,4 liter – ØKO
REGOMEO, 3 liter – ØKO
REGOBONE, 2 liter – ØKO
Anprisninger
- Mælkebøtte bidrager til normal fordøjelse og leverfunktion (ID: 3609)
- Mælkebøtte understøtter lever- galdefunktionen (ID: 2570)
