FRI FRAGT VED KØB AF MERE END 1 PRODUKT | HURTIG LEVERING | MÆNGDERABAT
FERMENTIERTE KRÄUTEREXTRAKTE - FÜR IHR TÄGLICHES WOHLBEFINDEN - SEIT 1959

Viden om

Optagelse af rødkløver i kroppen

Optagelse af rødkløver i kroppen

Rødkløver (trifolium pratense) kan være god for kvinder i overgangsalderen, da den lille urt med de røde blomster, kan bidrage til at gøre denne periode i livet mere behagelig ifm. fx hedeture1. Men hvordan rødkløver indtages, er ikke ligegyldigt – plantestofferne er nemlig ikke så lettilgængelige for menneskekroppen.

Rødkløveren og de fire maver

En ko har fire maver, og det giver rigtig meget mening, når man ser den gumle en hel mark fyldt med rødkløver i sig. Den tygger sig gennem græsarter med deres fire ”kloge” maver, der kan omdanne genstridige græsser og små fine rødkløvere til mad, til det 600 kg tunge dyr. Du kan finde meget mere information på nettet om, hvordan koen ikke tygger alt for grundigt på det afrevne græs, men du skal ikke snydes for en kort gennemgang af koens fordøjelsesproces her.

Sådan fordøjer en ko

Først sender koen græs mv. ned i den første mave, kaldet vommen, hvor det bliver blandet med bakterier, parasitter og svampe. Så gylper den det hele op igen, gumler videre og sender maden afsted ned i den næste mave, netmaven, der fordeler det, så kun det mest findelte mad går videre til bladmaven. Her bliver vandet siet fra, og går over i blodet, mens resten passerer videre til den mavesæk, der mest ligner vores, nemlig løben, hvor saltsyren dræber bakterierne, parasitterne og svampene oppe fra vommen. Først nu er al maden nedbrudt, så den efterfølgende kan optages af tarmene, ligesom hos os tobenede.

Hvordan får mennesker så noget ud af rødkløver?

At vi ikke har fire maver gør, at vi næppe kan få andet end ondt i maven, hvis vi forsøger at spise græsser, og derfor bearbejder vi jo vores mad. Det betyder dermed også, at vi ikke bare, ligesom koen, kan spise rødkløver direkte fra engen, og forvente at få næringsstofferne ud af den. Nej, først ved at tilberede den, og dernæst at tygge den grundigt bliver det for alvor en sandsynlighed.

For vi har noget tilfælles med køerne: vi kan have rigtig stor glæde af de aktive stoffer, som findes i den lille rødkløver og vi får især glæde af den, hvis vi hjælper de naturlige mikroorganismer (mælkesyrebakterier), der altid sidder på friske planter lidt på vej. For i naturen er alting dækket af mikrober og bakterier som er for små til at det menneskelige øje kan se dem. Her venter de på at kunne komme til de sukkerstoffer, som levende ting indeholder. Før de kan det, skal det organiske materiale dog nedbrydes en smule.

Derfor skal rødkløver fermenteres

På Herrens Mark gør vi brug af de naturlige mikroorganismer ved, at den friske rødkløver nænsomt høstes og hældes i store tanke, hvor kløveren bliver blandet med nogle flere mælkesyrebakterier – det som også hedder en podekultur. Processen kaldes fermentering, og gæringen, der opstår åbner ikke blot cellevæggene, så de aktive stoffer flyder ud af plantevæggene, den skaber også en tilstand, hvor slutresultatet er, at mælkesyrebakterierne sammen med vores egne mælkesyrebakterier fra tarmene, kan bære stofferne ind i blodet hen over tarmvæggen. Plantestofferne får dermed øget optagelighed, når rødkløveren fermenteres.

På fagsprog hedder det at de aktive plantestoffer fra rødkløveren – isoflavoner/planteøstrogener er aglykone. De skal være aglykone for at kunne optages. Det bliver de gennem fermenteringen. Under fermenteringen spaltes sukkermolekylerne fra så isoflavonerne får en reduceret form der kan optages direkte over i blodbanen. Mere en 90% af de isoflavoner der er til stede i vores fermenterede rødkløverekstrakt er aglykone.

Vil du vide mere om fermentering, så læs her. Hvis du er mere interesseret i at vide hvordan kvinder i overgangsalderen kan få hjælp af rødkløver, så finder du det derimod her

REGOMUN, 0,4 liter – ØKO
REGOMEO, 3 liter – ØKO
-22%
499,00 kr.

REGOMEO, 3 liter – ØKO

REGOBONE, 2 liter – ØKO
Anprisninger
  1. Rødkløver hjælper kvinder til en rolig og behagelig overgangsalder ifm. hedeture, øget svedtendens og rastløshed (ID: 4146)