FRI FRAGT VED KØB AF MERE END 1 PRODUKT | HURTIG LEVERING | MÆNGDERABAT
FERMENTIERTE KRÄUTEREXTRAKTE - FÜR IHR TÄGLICHES WOHLBEFINDEN - SEIT 1959

Viden om

Når pebermynten lander blidt i dine tarme

Når pebermynten lander blidt i dine tarme

Pebermynte er en urt, som er mest kendt for sin skønne duft, der skyldes det som kaldes pebermynteolie. Af samme årsag bruges pebermynte i alt fra te til tandpasta, og har længe været anvendt, hvis man fx havde tendens til luft i maven1.

Fra mynte til mentha piperita

Familien af mynte-urter udgør mere end 25 individer. Pebermynten (mentha piperita), som er den vi benytter her ved Herrens Mark, er en krydsning mellem 2 andre mynter – vandmynte (mentha aquatiqa) og grøn mynte (mentha spicata). Det er en urt som gror villigt, selv her i Nordeuropa, hvor det til tider kan være koldt, mørkt og fugtigt. Det er en plante, som hvis ikke man er omhyggelig med pasningen af den, let spreder sig i store bede vha. underjordiske udløbere. Det som specielt har gjort den attraktiv, er pebermynteolien.

Hvad indeholder pebermynteolie

Pebermynteolie, er den flygtige olie, som plantens blade indeholder. Den består hovedsageligt af mentol, den smag vi kender så godt fra tyggegummi og tandpasta, men der er også en række andre stoffer i, som fx menton og mentylacetat. Pebermynteoliens indhold af mentol er årsagen til at man benytter den udvortes til fx massage, da mentol har afkølende og beroligende egenskaber, samtidig med at blodtilførslen til området øges.

Pebermynte-te i koppen

Indholdet af æteriske olier, gør også at det lækkert at lave te af planten, og du har sikkert allerede mødt en kop pebermyntete på din vej? Hvis ikke, så har du noget at set frem til – vi taler af erfaring, for hvert år tørrer vi nemlig blade, til te, som vi drikker rundt om frokostbordet. Når man laver te af pebermynte, så dufter der lifligt, sådan lidt sødt, men når den lander på tungen, og den har fået lov til at trække lidt for længe, så er den ikke kun sød men også lidt bitter. Nogle mennesker elsker smagen, andre vil hellere have en kop gammeldags sort te, men uanset, så sker der noget magisk, når teen lander på tungen.

Hvorfor er det vigtigt med bitterstoffer?

Når pebermynteteen rammer tungen, aktiverer den en hel flok smagsløg, som kan skelne de forskellige smage fra hinanden. Nogle tager sig af det søde, andre af det sure og så er der dem, der flokkes om de bitre stoffer, der er så vigtige for den videre fordøjelse. Og det er netop, hvad den lille pebermynte kan. Den kan fremme fordøjelsen og især hvis der er sådan lidt optræk til luft i tarmene1 2. Her har pebermynten sin beroligende effekt på de lange tarme, netop her kan det hele falde til ro og det gælder især, hvis det er et stort og tungt måltid, der er årsag til de irriterende symptomer.

Hvordan får man god fordøjelse

En god fordøjelse er ikke kun afhængig af, hvad vi spiser. Den har også brug for hvile mellem måltiderne og derfor er det jo også blevet meget populært med periodisk faste. Det lyder så voldsomt, men i virkeligheden er det jo blot, hvad mange praktiserer uden at tænke over det: Du spiser dit sidste hovedmåltid omkring kl. 18 og så venter du med at spise til næste dag kl. 11. Til gengæld kan du spise løs mellem kl. 11 og 18. Den lange periode uden mad giver din fordøjelse en velfortjent pause, og det hjælper ikke kun med at få bragt ro i tarmene men også i dit nervesystem.

Pas også på en af kroppens længste nerver

For at forstå sammenhængen, skal man vide, at nervesystemet deles op i to dele: det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Det er det sidstnævnte, der om natten – og allerhelst også i perioder i løbet af dagen – skal skabe ro og overskud til at fordøje vores mad. Det sker bl.a. via en meget stor og forgrenet nerve, nervus vagus, der kommer oppe fra hjernen. Den hører til en af de længste i kroppen, den forgrener sig ned gennem vores luftveje, nogle af nervetrådene går ud til ørerne, men den længste af nerverne går ned i mavesækken og videre ned gennem fordøjelsen, hvor den undervejs skal være med til at skabe de bedste betingelser.

Lytter du til din mavefornemmelse?

Det giver jo så god mening, når vi som mennesker siger ”jeg får uro i maven”, ”min mave reagerer altid, når jeg er nervøs før en eksamen”, eller min ”mavefornemmelse siger mig at…” I dag ved vi, at netop denne store og lange nerve (vagus nerven) har så vigtig en betydning for, hvordan vi har det og den må vi meget gerne hjælpe med at fungere bedst muligt, ved altid at huske at trække vejret – helt ned i maven – hvor den lille pebermyntes fine virkning også hjælper dig på vej2.
REGOMUN, 0,4 liter – ØKO
REGOMEO, 3 liter – ØKO
-22%
499,00 kr.

REGOMEO, 3 liter – ØKO

REGOBONE, 2 liter – ØKO
Anprisninger
  1. Pebermynte bidrager til ro ved flatulens og mavekramper (ID: 2696)
  2. Pebermynte understøtter fordøjelsen (ID: 2698)