
Pubertet hos piger – hormoner, udvikling og første menstruation
- Pubertet hos piger er en hormonstyret udvikling, der typisk starter mellem 8–13 år og fører til kønsmodning, brystudvikling og den første menstruation (menarche), styret af hjernen, æggestokkene og kønshormoner som bl.a. østrogen.
- Kroppen gennemgår store fysiske og hormonelle forandringer, herunder adrenarche, vækstspurt, ændret fedtfordeling og ofte uregelmæssig menstruationscyklus i flere år efter første menstruation.
- Tidlig pubertet påvirkes af flere faktorer, herunder genetik, fedtmasse, ernæring, stress, livsstil samt eksponering for hormonforstyrrende stoffer.
Hvad sker der i kroppen under puberteten og hvorfor går nogle tidligere i puberteten end andre?
Puberteten hos piger er en kompleks hormonelt styret proces, hvor pigen bliver kønsmoden og bliver derved i stand til at reproducerer sig selv. De hormonelle forandringer kan starte allerede fra omkring 8-årsalderen – starter den før det kaldes det for tidlig pubertet. I Danmark begynder puberteten for pigers vedkommende typisk omkring 10-13 årsalderen med første menstruation, det man også kalder menarche.
Forskning tyder dog på, at piger i DK starter puberteten tidligere end deres mødre gjorde. Årsager til denne tendens er multifaktoriel og involverer genetiske, ernæringsmæssige, kropskompositions- og miljømæssige faktorer; herunder en øget eksponering for hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser.
Adrenarch til menarch
Før menstruationen starter (menarch), gennemgår kroppen en fase kaldet adrenarche hvor der sker en øgning i mængden af mandlige kønshormoner (produceret fra binyrerne).
De første tegn på pubertet
- Øget kropsbehåring (pubes- og axilhår) dvs. hår i armhulen og skridtet.
- Øget sved- og talgproduktion
- Begyndende krops lugt
- Ændret fedtlagring (øget fedt omkring maven).
Tegn på den første menstruation
Op mod den første menstruation stiger produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen, som bl.a. påvirker:
- Vækst af bryster
- Udviklingen af kønsorganer
- Menstruationen starter
Menstruationscyklus i puberteten
Fra menarche (den første menstruation) kan der gå 2-5 år før man har ”modnet” en regelmæssig cyklus og for nogle kan der endda gå mange flere år. Det betyder:
- Uregelmæssige menstruationer
- Manglende ægløsning i nogle cyklusser
Hvad kontrollerer produktionen af kønshormoner
Produktionen af kønshormoner er styret af et hormonelt kontrolsystem i hjernen:
- Hypothalamus og Hypofysen som sender signaler til
- Æggestokkene (for piger) og testiklerne (for drenge) om at øge eller hæmme produktionen af kønshormoner.
Det sker ved at hypofysen, med signal fra hypothalamus, udskiller *FSH (follikelstimulerende hormon) og *LH (luteiniserende hormon) som derved øger aktiviteten i æggestokkene. De begynder nu producere østrogener og mindre mængder af mandlige kønshormoner – herunder testosteron.
*FSH - follikelstimulerende hormon
Er det hormon som dannes i hypofysen og spiller en vigtig rolle i puberteten og i kroppens reproduktion. Når puberteten begynder, stiger niveauet af FSH. Det er med til at “tænde” æggestokkene, så kroppen begynder at producere kønshormoner som østrogen.
- Hos piger/kvinder:
- Stimulerer æggestokkene til at modne æg (follikler)
- Hjælper med at starte og regulere menstruationscyklussen
- Hos drenge/mænd:
- Stimulerer produktionen af sædceller
*LH - leuteiserende hormon
LH er det hormon, der giver “grønt lys” til ægløsning og hjælper kroppen med at producere kønshormoner. En kraftig udskilles af LH sker fra hypofysen når østrogenniveauet er højt nok. Denne LH-stigning stimulerer ægløsning (frigivelse af æg fra æggestokkene). LH spiller ligesom FSH en central rolle i menstruationscyklussen.
Et vigtigt hormon for højdevækst, muskelmasse og styrke
Samtidig er ”kontrolcenteret” i hjernen; hypothalamus og hypofysen også ansvarlig for at stimulere kroppen til producerer væksthormonet IGF-1 – insulin like growth factor. IGF-1 produceres i leveren med signal fra hypofysen som udskiller hormonet GH (growth hormone). IGF-1’s primære funktion i kroppen er:
- Stimulerer knoglevækst (højde og længde)
- Får muskler og væv generelt til at vokse
Niveauerne af IGF-1 er meget høje i puberteten og er kroppens ”vækst-hjælper” der sørger at man vokser i højden og udvikler sig normal.
Tidligere pubertet – hvorfor sker det?
Forskning tyder på, at danske piger i dag går en smule tidligere i pubertet end deres mødre gjorde. Årsagerne er komplekse og ofte en kombination af flere faktorer:
1. Genetik
Hvornår man rammer puberteten, er stærkt arveligt – både mors og fars pubertetsalder kan påvirke datterens pubertet.
2. Kroppens fedtmasse og overvægt
Højere BMI og kropsfedme er forbundet med tidligere brystudvikling og menstruation i flere studier.
3. Ernæring og livsstil
- Ekstreme kostmønstre kan være med til at forsinke første menstruation fx ved langvarig underernæring eller spiseforstyrrelser eller meget høj træningsbelastning kombineret med lavt energiindtag. Derudover mangle på mikronæringsstoffer som fx zink, magnesium, selen og B-vitaminer.
- På samme måde ses også tidligere menarche ved højt BMI
4. Miljøpåvirkninger
Eksponering for kemi og forurening med hormonlignende stoffer kan give endokrine forstyrrelser og er mistænkt for at kunne bidrage til tidligere pubertet.
5. Stress og sundhedsmæssige faktorer
Stress kan spille en afgørende rolle. Når kroppen oplever stress, øges produktionen af stresshormonet kortisol. Høje eller langvarige niveauer af kortisol kan betyde at signalerne fra kontrolcenteret i hjernen bliver forstyrret og kan derved hæmme de signaler der starter puberteten og dermed senere menarch.