Når din egen kønshormonproduktion falder
-
By
Herrens Mark
Som kvinde producerer vi 2 primære kønshormoner som har stor indflydelse på vores fysiske som mentale velvære, nemlig progesteron og østrogen.
Det multifunktionelle hormon østrogen
Østrogen har over 300 forskellige funktioner i vores krop. Vi danner 3 forskellige typer østrogen, nemlig østradiol, østriol og østron. Vi producerer østrogen direkte i æggestokkene og indirekte andre steder i kroppen. Østradiol som er den kraftigste af de 3 østrogener produceres i æggestokkene – inden ægløsning, er bl.a. med til at stimulere humør, libido og er ansvarlig for de kvindelige former, har gavnlig effekt på muskler, hjernen, hjertet, søvn, hud og metabolisme. Samtidig hjælper østradiol din krop med at forebygge insulinresistens. Østriol som dannes i æggestokkene, binyrerne og leveren har samme effekt som østradiol blot svagere og særligt gavnlig for vores slimhinder. Østron som dannes i fedtvævet har bl.a. indflydelse på vores knogleopbygning.
Hormonet progesterons rolle i velvære
Progesteron er med til at reducere inflammation, bygge muskler, booste libido, forbedre søvn, styrke knogler, stabiliserer livmoderslimhinden og virker beroligende for nervesystemet.
Ca. 90% af vores progesteron produceres efter ægløsning i ”det gule legeme” som er den ”skal” / follikel som ægget løsnes fra. De resterende 10% producerer vi i vores binyrer. Der skal helst være en balance mellem progesteron og østrogen. Opstår der ubalancer mellem de 2 kan der opstå forskellige gener*. Eftersom størstedelen af kvinders produktion (kvinder i den fertile alder) af progesteron og østrogen sker ifm. den månedlige cyklus, er det essentielt at kvinder sikrer en sund ægløsning hver måned og dermed en stabil cyklus og stabil produktion af hormoner.
Udfordringer med hormonel ubalance i perimenopausen
Kvinder er fra fødslen født med et vist antal æg (æg-reserven) denne tæres der på løbende og med alderen og ved menopausen, det tidspunkt hvor du ikke har haft blødning i et år, er æg-reserven opbrugt. Men i årene op til menopausen; det man betegner som perimenopause (peri = omkring), ser man hos mange kvinder at der opstår ubalancer i hormonerne. Det kan være allerede fra omkring de 35-40-årsalderen at æggestokkene ikke fungerer optimalt og at der måske ikke er ægløsning ved hver menstruation. Det kan resultere i flere ubehagelige symptomer som f.eks.: humørsvingninger, dårlig søvn, hovedpine, hjerne tåge, træthed, ledsmerter, vægtøgning, tørre slimhinder og faldende sexlyst**.
Det hormonelle efterspil og stressens påvirkning i postmenopausen
Når man som kvinde har opbrugt sin æg-reserve fra menopause og fremefter, vil vi ikke længere have ægløsning og dermed vil vores egen produktion af østrogen og progesteron falde. Som nævnt tidligere, produceres der dog stadig 10% progesteron i vores binyrer. Vores binyrer producerer udover progesteron også vores stresshormoner adrenalin og kortisol. Vores stressresponssystem er dog indrettet således, at det altid vil favorisere produktion af stresshormoner over kønshormoner. Så hvis vi går og ”små-stresser” hele tiden vil det gå udover produktionen af bl.a. progesteron – da binyrerne vil have mest travlt med at producere adrenalin og kortisol. Efter overgangsalderen er der kun binyrerne til at producerer vores egen progesteron – så derfor skal man altid kigge indad ift. om man kan fjerne evt. stressorer i sin hverdag, så binyrerne ”for ro” til også at producerer progesteron.
*Der kan være flere forskellige årsager til at en cyklus bliver ustabil og at kvinder oplever hormonelle ubalancer, som eksempelvis udeblevne menstruationer, PMS, kraftfulde- og måske smertefulde menstruationer, migræne, akne, infertilitet, humørsvingninger, dårlig søvn mv.
**Det er vigtigt altid at konsultere sin læge hvis man er i tvivl om årsagen til ens symptomer. Man kan også konsultere en Lægeeksamineret Komplementær Hormonterapeut™, som er specialiseret i netop hormoner. Lægeeksamineret Komplementære hormonterapeuter arbejder ud fra at finde rod årsagen til ubalancen og vil oftest ud fra bl.a. blod/urin prøver, se hvor ubalancen er, for derved bedre at kunne målrette et individuelt behandlingsforløb.
