Når pebermynten lander blidt i dine tarme
Fra mynte til mentha piperita
Familien af mynte-urter udgør mere end 25 individer. Pebermynten (mentha piperita), som er den vi benytter her ved Herrens Mark, er en krydsning mellem 2 andre mynter – vandmynte (mentha aquatiqa) og grøn mynte (mentha spicata). Det er en urt som gror villigt, selv her i Nordeuropa, hvor det til tider kan være koldt, mørkt og fugtigt. Det er en plante, som hvis ikke man er omhyggelig med pasningen af den, let spreder sig i store bede vha. underjordiske udløbere. Det som specielt har gjort den attraktiv, er pebermynteolien.
Hvad indeholder pebermynteolie
Pebermynteolie, er den flygtige olie, som plantens blade indeholder. Den består hovedsageligt af mentol, den smag vi kender så godt fra tyggegummi og tandpasta, men der er også en række andre stoffer i, som fx menton og mentylacetat. Pebermynteoliens indhold af mentol er årsagen til at man benytter den udvortes til fx massage, da mentol har afkølende og beroligende egenskaber, samtidig med at blodtilførslen til området øges.
Pebermynte-te i koppen
Indholdet af æteriske olier, gør også at det lækkert at lave te af planten, og du har sikkert allerede mødt en kop pebermyntete på din vej? Hvis ikke, så har du noget at set frem til – vi taler af erfaring, for hvert år tørrer vi nemlig blade, til te, som vi drikker rundt om frokostbordet. Når man laver te af pebermynte, så dufter der lifligt, sådan lidt sødt, men når den lander på tungen, og den har fået lov til at trække lidt for længe, så er den ikke kun sød men også lidt bitter. Nogle mennesker elsker smagen, andre vil hellere have en kop gammeldags sort te, men uanset, så sker der noget magisk, når teen lander på tungen.
Hvorfor er det vigtigt med bitterstoffer?
Hvordan får man god fordøjelse
En god fordøjelse er ikke kun afhængig af, hvad vi spiser. Den har også brug for hvile mellem måltiderne og derfor er det jo også blevet meget populært med periodisk faste. Det lyder så voldsomt, men i virkeligheden er det jo blot, hvad mange praktiserer uden at tænke over det: Du spiser dit sidste hovedmåltid omkring kl. 18 og så venter du med at spise til næste dag kl. 11. Til gengæld kan du spise løs mellem kl. 11 og 18. Den lange periode uden mad giver din fordøjelse en velfortjent pause, og det hjælper ikke kun med at få bragt ro i tarmene men også i dit nervesystem.
Pas også på en af kroppens længste nerver
For at forstå sammenhængen, skal man vide, at nervesystemet deles op i to dele: det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Det er det sidstnævnte, der om natten – og allerhelst også i perioder i løbet af dagen – skal skabe ro og overskud til at fordøje vores mad. Det sker bl.a. via en meget stor og forgrenet nerve, nervus vagus, der kommer oppe fra hjernen. Den hører til en af de længste i kroppen, den forgrener sig ned gennem vores luftveje, nogle af nervetrådene går ud til ørerne, men den længste af nerverne går ned i mavesækken og videre ned gennem fordøjelsen, hvor den undervejs skal være med til at skabe de bedste betingelser.
Lytter du til din mavefornemmelse?
REGOMUN, 0,4 liter – ØKO
REGOMEO, 3 liter – ØKO
REGOBONE, 2 liter – ØKO
Anprisninger
- Pebermynte bidrager til ro ved flatulens og mavekramper (ID: 2696)
- Pebermynte understøtter fordøjelsen (ID: 2698)
